Under en graviditet sker der mange ting med kroppen. Muskler og led trænger til en kraftig opstramning, og man ligger ofte et stykke over normalvægten.
Baby Boom er en hurtig, sikker vej og hjælp til genopbygning af dig selv og din fysik efter graviditet og fødsel. Der trænes i 1½ time med hovedvægt på Step eller Low aerobic og specialtræning for bækkenbund, mave og ryg.
Træningen er naturligvis lagt an på en sådan måde, at nybagte mødre ikke overbelaster muskler og led. Instruktørerne er meget erfarne, så du er i sikre hænder.
Du har dit barn ved din side, og træningen foregår i en afslappet atmosfære, hvor der er plads til skrig, skrål, amning og bleskift, men den er ikke mindre effektiv af den grund. Husk dog på, at efter en fødsel, har der været stor belastning på bækken og bækkenbund. Det er derfor vigtigt, før du genoptager din træning, at du er i stand til at spænde i bækkenbunden og ikke har smerter over bækkenet.
Som hovedregel skal der gå 6 uger før du må begynde at træne Baby Boom, da livmoderen skal have trukket sig sammen og blødningerne skal være standset. Den første muskel, der skal trænes op – og det er umiddelbart efter fødslen – er BÆKKENBUNDEN.
Tilmelding sker fra gang til gang på vores kundecomputer, eller evt. via telefon. Holdene gennemføres ikke, hvis der er mindre end 7 tilmeldte.
Er man forhindret i at møde til et hold, som man er skrevet på, skal man melde afbud. Dette gælder også, hvis man står på ventelisten. Som noget specielt for vores Baby Boom hold. Kan man melde fra helt op til, hvor holdet starter. Man ved aldrig, hvad der kan ske med en lille nyfødt.
Træningen foregår om formiddagen – normalt 2 gange ugentlig. Tiderne og antallet af hold kan variere med sæsonen, så ring og hør nærmere, eller kig i vores aerobicprogram.
Du er velkommen til at ringe til Impuls på tlf. 4541 3809, hvis du måtte have yderligere spørgsmål.