Personlig Træning

Den hurtigste vej til effektive, langtidsholdbare resultater.

 

Hvad er en Personlig Træner

En Personlig Træner er en træningskonsulent, som kan rådgive dig indenfor træning. Som krav er en Personlig Træner uddannet fitnessinstruktør eller tilsvarende. Dette gør, at en Personlige Træner har stor erfaring og er særdeles veluddannet indenfor træning, fysiologi, skader, kost og ernæring. Denne baggrund gør, at din træning bliver set i et større og mere langsigtet perspektiv.
Ved at tilrettelægge og udvikle din træningsplan, vil du være i stand til at nå mål, som du selv troede var umulige. Dette kan være igennem konditionstræning, styrketræning eller en kombination af begge. I træningsplanen vil der være taget højde for svagheder, styrker, fleksibilitet og skader. Dit træningsforløb vil løbende blive evalueret. Typisk vil man over en periode fastlægge nogle delmål, som træningen tilrettelægges efter.

Din første time?

Den første time med din Personlige Træner går ud på at sætte målsætninger med træningen. Efter en kort samtale vil du gennemgå en træning vejledt af din Personlige Træner. Når timen er overstået vil din Personlige Træner udarbejde den rette træningsplan for dig. Denne træningsplan er fundamentet for de efterfølgende sessioner. En time varer 55 minutter.

Hvor ofte skal man benytte en Personlig Træner?

Det er op til dig, hvor ofte du ønsker at benytte din Personlige Træner. Normalt mødes man med sin Personlige Træner, til at starte med, én gang svarende til 1 time. Nogle vælger derefter at bruge deres Personlige Træner hver gang de træner. Andre benytter kun den Personlige Træner i opstartsfasen. Det er noget, du og din Personlige Træner aftaler sammen. I gennemsnit bruger de fleste deres træner to gange om ugen.

Hvad med min kost?

De bedste træningsmæssige resultater fås ved at kombinere en sund kost med effektiv træning. Din Personlige Træner kan informere dig om retningslinier for, hvordan din kost skal sammensættes. Et specifikt kostprogram kan laves af ernæringskonsulenterne knyttet til Impuls. Kontakt receptionen for yderligere information.

Hvordan får jeg en Personlig Træner?

Først er det vigtig at finde den rette Personlige Træner. I reception ligger en mappe, hvori centrets Personlige Trænere er repræsenteret. Gennem erfaring og baggrund har de enkelte trænere skabt deres helt egen profil, så find den træner, som passer bedst til dig og dine behov. Der er også en brochure over hver Personlig Træner, som du er meget velkommen til at tage med hjem.
Når du har fundet den rette Personlige Træner, reserveres enten via receptionen eller ved direkte kontakt.
Har du spørgsmål og/eller ønsker du, at høre mere om mulighederne for en personlig træner, er du meget velkommen til at kontakte Steffen Christiansen.

Priser og medlemsskaber

Personlig Træning køber man enten som et klippekort eller som en enkelt gang. Det anbefales, at man køber klippekortet, da man må forvente at skulle indgå i et forløb med den Personlige Træner for at nå de mål og kriterier, man opstiller.
Se de aktuelle priser ved at klikke her!
 

 
Steffen Christiansen (pt-koordinator)
christiansen@impulsmotion.dk
 

Afbudsregler og andet

Afbud skal ske senest dagen før til formiddagsaftaler, og senest kl. 13 til eftermiddags- og aftenaftaler. Udeblivelse uden rettidigt afbud koster et klip.