VI TILBYDER

FITNESS REFORMER · POWER REFORMER · PILATES REFORMER · SOFT REFORMER · EFTERFØDSEL REFORMER · BEGYNDER REFORMER · TEEN REFORMER ·

FITNESS REFORMER · POWER REFORMER · PILATES REFORMER · SOFT REFORMER · EFTERFØDSEL REFORMER · BEGYNDER REFORMER · TEEN REFORMER ·

Impuls Reformer

Vores reformer hold undervises kun af professionelle og uddannede instruktører.

Vi har 15 top tunede maskiner, hvilket betyder at underviseren altid har overblik over samtlige deltagere.

Bemærk: Det er et krav, at du har Toe Sox og træningshandsker på under timen pga. sikkerheds- og hygiejnemæssige årsager. Toe Sox er speciallavede sokker, der har anti-slip dutter på under foden og hver tå, som forhindre dig i at glide, når du laver øvelser og bevæger dig rundt på Reformeren.

Toe Sox og træningshandsker kan købes i Impuls til gode priser. Du kan alternativt træne i alm. sokker og uden træningshandsker, den første gang du prøver reformer.

  • Reformer er en effektiv helkropstræning med rødder i pilates, hvor du træner på en specialbygget maskine med fjedre, stropper og en glidende vogn.

    Maskinen giver modstand via fjedre og din egen kropsvægt, hvilket gør træningen både skånsom og udfordrende på samme tid. Du arbejder i kontrollerede bevægelser, hvor teknik og kvalitet er i fokus.

    Reformer træner hele kroppen – men især din core (mave, ryg og bækkenbund), som er fundamentet for en stærk og velfungerende krop.

  • Du opbygger styrke, forbedrer din smidighed og får en bedre kropsholdning. Samtidig øger du din kropsbevidsthed og forebygger spændinger og overbelastning i hverdagen.

    Træningen giver også sved på panden og kan bidrage til både fedtforbrænding og en mere tonet krop.

    Derfor vælger mange reformer:

    ·       Du træner hele kroppen på én gang

    ·       Du bliver stærkere – uden at belaste dine led unødigt

    ·       Du forbedrer din holdning og mindsker smerter i ryg og nakke

    ·       Du får både fysisk og mentalt overskud

    Reformer kan tilpasses alle niveauer, fordi modstanden nemt justeres. Det betyder, at både begyndere og øvede kan få en effektiv træning – uanset udgangspunkt.

    Kort sagt: Reformer er intelligent træning, der virker – og som du kan mærke fra første gang.

  • Uanset hvilket hold du vælger, bliver du guidet hele vejen af en instruktør. Du skal ikke selv finde ud af, hvad du skal lave – vi fortæller dig præcis, hvad du skal, og hvordan du gør det.

    Instruktøren viser øvelserne, hjælper dig i gang og følger dig undervejs, så du træner korrekt og får mest muligt ud af din tid. Du får løbende feedback og justeringer, så øvelserne passer til dit niveau.

    Du er altså aldrig overladt til dig selv – vi er der hele tiden til at støtte, rette og guide.

    Alle har deres egen reformer, hvor modstanden nemt kan tilpasses med fjedre og din egen kropsvægt. Det betyder, at både begyndere og øvede kan træne sammen og få en effektiv træning.

    Målet er, at du føler dig tryg fra første gang – og går derfra med følelsen af, at du har fået noget ud af din træning.

    Du er altid velkommen til en gratis prøvetime – kontakt Impuls og book din plads.

    Pssst… Det er et krav, at du har Toe Sox og træningshandsker på under timen pga. sikkerheds- og hygiejnemæssige årsager. Kan købes i Impuls til gode priser.

FITNESS REFORMER

Energi, tempo og sved på panden. Effektiv helkropstræning – alle kan være med.

Fitness Reformer er styrketræning på en Reformer. Timen er for dig, der vil have effektiv træning med energi og tempo.

Her kombinerer vi styrke og puls i et flow, hvor du får sved på panden og træner hele kroppen igennem.

Det er et hold, hvor alle kan være med – også selvom du er ny – og hvor fokus er på at få en god, hård og sjov træning.

Du skal vælge dette hold, hvis du gerne vil mærke, at du har trænet, og motiveres af tempo og god stemning.

Instruktøren guider dig undervejs og hjælper dig med at tilpasse øvelserne til dit niveau.

POWER REFORMER

Høj intensitet, tungere belastning og tempo. For dig med erfaring, der vil træne hårdt.

Power Reformer er vores mest intense hold – for dig, der allerede kender reformeren og vil træne hårdere og udfordres med mere avancerede øvelser.

Her er tempoet højere, øvelserne mere belastningen tungere og pauserne færre. Vi arbejder med styrke, power og puls – blandt andet med jumpboard, som giver en mere eksplosiv træning.

Du skal være klar på at give den gas, og har du skavanker, vil denne klasse ikke være optimal. Det er ikke et begynderhold, og du skal kunne bruge et jumpboard.

Instruktøren presser dig, guider din teknik og sørger for, at du får maksimalt ud af din træning.

PILATES REFORMER

Klassisk reformer med fokus på teknik, styrke og kontrol. Alle kan være med.

Pilates Reformer er den klassiske reformertræning, som består af alsidige dynamiske øvelser på Reformeren

Du toner hele kroppen i et roligere tempo end Fitness og Power.

Vi fokuserer på core kontrol og styrke fra top til tå med et naturligt flow. Du får bedre balance, smidighed og kropsbevidsthed,

Det er et hold for alle niveauer – både dig, der er ny, og dig, der vil fordybe din teknik.

Instruktøren guider dig grundigt og hjælper med små justeringer, der gør en stor forskel i din træning.

SENIOR REFORMER

Oplever du stivhed i kroppen, udfordringer med balancen - eller har du været igennem en operation i knæ, hofte, skulder eller bryst? Så er Senior Reformer et trygt og effektivt træningstilbud til dig, uanset om du er mand eller kvinde.

Her arbejder vi med hele kroppen hver gang – ryg, arme, ben, ankler, knæ og mave – i et roligt tempo, hvor der er tid til at mærke efter og udføre øvelserne korrekt.

Træningen styrker din krop, forbedrer din balance og øger din bevægelighed, så du får lettere ved hverdagens bevægelser. Samtidig oplever mange mindre spænding i nakke og skuldre, færre smerter og mere energi i hverdagen.

Du bliver guidet hele vejen af en instruktør, som tilpasser øvelserne til dit niveau, så du føler dig tryg – uanset udgangspunkt.

Alle kan være med.

EFTERFØDSEL REFORMER

Skånsom og effektiv træning for dig og resten af mødregruppen.

Efterfødsel reformer er for dig, der lige har født – og for dig, der vil i gang igen, selvom der er gået længere tid siden din fødsel.

Vi arbejder skånsomt, men målrettet med styrke, stabilitet og kontrol med reformeren som et unikt og alsidigt redskab. Du bliver guidet hele vejen af dygtige og erfarne instruktører, som hjælper dig med teknik, tilpasninger og tryg progression – så du føler dig sikker fra første træning.

Vi har særligt fokus på bækkenbund og core, samtidig med at hele kroppen aktiveres. Der tages individuelle hensyn til fx kejsersnit, bækkenløsning eller rectus diastase, så du kan træne trygt og sikkert.

Vi tilpasser lys og lyd i salen, så rammerne er rolige og behagelige for både dig og din baby.

Vi anbefaler, at du starter roligt op med træning efter 6–8 uger. Har du fået kejsersnit, bør du vente ca. 12 uger – eller til du har fået grønt lys fra din læge.

TEEN REFORMER

Teen Reformer er for dig mellem 13 og 15 år, der gerne vil være stærkere, få bedre kontrol over kroppen – og have det sjovt imens.

Du bliver guidet hele vejen, så du ikke skal tænke over, hvad du skal lave. Vi træner styrke, balance og core, men på en måde, hvor alle kan være med, uanset niveau.

Tag en ven(inde) under armen, så I kan træne sammen og heppe på hinanden undervejs.

Stemningen er afslappet og uformel, og der er plads til både grin og pauser. Her handler det ikke om at være bedst – men om at få en god oplevelse og mærke, at man bliver stærkere fra gang til gang.

Og så er musikken fed 🎉

BEGYNDER REFORMER

Begynder Reformer er timen som er god til dig, der er ny i Reformeren - alle kan deltage.

Her får du ekstra grundig instruktion i hvordan man arbejder i Reformeren, så du bliver fortrolig med den.

Vi fokuserer på core control og styrke fra top til tå med et naturligt flow. Du får bedre balance, smidighed og kropsbevidsthed.

Vores erfarne og søde undervisere, guider dig gennem de grundlæggende Reformer øvelser og teknikker,så du opbygger styrke, stabilitet og kropskontrol i dit eget tempo.

SOFT REFORMER

Rolig og skånsom træning. Perfekt for begyndere, seniorer eller dig, der vil starte stille op.

Soft reformer er vores roligste hold – og det bedste sted at starte, hvis du er ny.

Her foregår træningen i et langsomt og kontrolleret tempo, så du kan lære øvelserne korrekt, sikkert og få styr på din krop.

Holdet er også ideelt, hvis du har udfordringer med fx ryg, nakke eller knæ, eller bare ønsker en mere skånsom træning.

Du arbejder med core, balance og stabilitet – og får god tid til at mærke, hvad du laver.

Instruktøren guider dig tæt hele vejen, så du føler dig tryg og får en god start på din reformertræning

SOFT YOGA

Soft Yoga er en rolig og nænsom praksis med fokus på, at strække og løsne kroppens bindevæv (fascia).

Vi bliver i stillingerne i et par minutter eller bevæger os i blide flows, guidet af åndedrættet.

Yogamåtterne rulles ud mellem reformerne, så alle har deres egen lille "bås". Indimellem bruger vi også reformeren til at gå lidt dybere i strækkene.

Vi anvender enkle props til støtte undervejs.

Målet er at smidiggøre kroppen og skabe ro, rå både fysiske og mentale spændinger kan slippe.

Alle kan deltage.

Du skal selv medbringe træningsmåtte, ellers kan du købe dem til specielle priser i Impuls.

KONTAKTINFORMATION

Impuls Reformer
Jernbanegade 3
3480 Fredensborg

E-mail: katrine@impulsmotion.dk

ÅBNINGSTIDER

Husk din GoActive app.

Impuls Reformer er åbent umiddelbart før og efter holdene afholdes.

VI STØTTER

Knæk cancer